mandag den 21. maj 2012

Dragonvale





Dragonvale deler en første og anden plads med pages over de mest solgte apps til iPad! En ekstra bonus er, at denne app faktisk er gratis, så det koster dig ingenting at få fat i den ;-)
Dragonvale er kategoriseret som ”Rollespil”, og er et engelsk spil udviklet af Backflip Studios i 2011. Spillet går ud på at bygge den ultimative park med drager, som du fodrer, til de vokser sig store, og parrer sig med hinanden, så du får endnu flere drager.
Der er enormt mange drager, og spillet bliver hele tiden opdateret, så der kommer nye, spændende, og nogle gange sjældne drager.
Din park består af øer, som du får flere af efterhånden, som du går i højere level.  Du bestemmer selv, hvor dragernes habitat skal placeres, og du dekorerer selv din park med blomster, træer, flag, stier og alt muligt andet, som du kan bruge til at gøre din park rigtig flot, så du tiltrækker mange besøgende.
Det koster guld at købe habitater, drager, dekorationer og at lave mad til dragerne.
Måden, du tjener guld på, er ved at have drager i høje levels. De giver et bestemt antal guld pr. minut. (Du kan selvfølgelig også købe guld for rigtige penge)
Det tager tid at bygge bygninger, habitater og at parre drager. Her kan du bruge diamanter til at få tiden til at gå hurtigere, men diamanterne har du selvfølgelig begrænset af. Du får diamanter ved at vinde kampene i Colosseum – som du kan købe i level 5, vist nok – eller ved at købe dem for rigtige penge.
Hvis du har venner på Game Center, som også spiller Dragonvale, kan I hver dag sende en gratis diamant til hinanden. OBS: Man kan kun sende til 3 venner om dagen.
Du kan også besøge dine venners parker.
Efterhånden som du går i level, får du også missioner. Når du gennemfører en mission – som f.eks. kunne være at få en bestemt slags drage – får du penge, Xp og mad.
Det er super sjovt spil, som man kan bruge lang tid på og bygge sin helt egen smarte park – OG der er en hyggelig musik i baggrunden! 

lørdag den 19. maj 2012

Rope'n'fly 3 - From Dusk Till Dawn




Rope’n’Fly 3 er et GRATIS, virkelig mærkeligt og meget simpelt spil, hvor det gælder om at kaste en person rundt i byen fra skyskrabere til skyskrabere og andre bygninger med brug af et reb. Hver gang man klikker på en bygning, bliver der lavet et reb, som personen holder fast i og svinger sig med. Når man så klikker igen, giver personen slip og flyver videre. Hvis man rammer jorden, dør personen selvfølgelig.
Man kan spille forskellige sværhedsgrader af Rope’n’Fly, og man kan vælge tidshorisont – f.eks. se hvor langt man komme på 30 sekunder, 60 sekunder, ved brug af kun 5 reb eller andet.
Når sværhedsgraden ændres er det i form af f.eks. højden og afstanden på bygningerne.
Man kan også vælge, om man vil spille, mens det er lyst, nat, skumring, etc. (deraf navnet From Dusk Till Dawn)
Man kan direkte sammenligne ens venners score/point med sine egne, når man forbinder til Game Center.
Hvis man har lyst til at spille med andre personer eller andre reb, kan man købe sig til det for rigtige penge. Der er dog nogle få gratis reb.
Nogle gange kommer der flyvemaskiner og luftballoner, som man kan sætte rebet fast til! Man kan også få achievements, hvis man udfører bestemte slags hop.
Rope’n’Fly 3 er efter min mening et spil, man spiller, hvis man ikke har andet at lave og har brug for at brænde noget tid af. Det er sjovt nok de første par gange at prøve at slå sin rekord, men der er heller ikke så meget mere i det. Prøv det alligevel – det kan være, det er noget for dig ;) 

fredag den 18. maj 2012

Robbery Bob




Robbery Bob er et helt nyt spil i App Store. Spillet går ud på at stjæle alt i forskellige huse uden at blive opdaget. Som du kan se på billedet er der både politimænd og overvågningskameraer, der kan fange dig.
Til at starte med er du indespærret i et fængsel, hvor der så er en mand, der hjælper dig ud. Til gengæld skal du stjæle i huse for ham. Pludselig forræder han dig ved at få dig ind i et stærkt tyveribeskyttet hus og vil ikke hjælpe dig ud. For ikke at spolere det sjove ved spillet, vil jeg lade jer finde ud af resten af historien selv.

Spillet koster 6 kroner og er alle øre værd. Jeg vil dog anbefale det til iPod/iPhone, for ellers skal man spille på en alt for stor skærm samtidigt med at koncentrere sig.

onsdag den 16. maj 2012

Er det Britney?






Er det Britney?


- er titlen på en hel genial hjemmeside!
erdetbritney.dk er den hjemmeside, der beskæftiger sig med at aflytte samtlige radioer og finde ud af, om de spiller Britney Spears. Hjemmesiden aflytter P3, P4, The Voice, Radio 100 FM, Nova FM og Radio Soft.
Udfor radiostationerne står der så enten et grønt ja eller et rødt nej, alt efter om de spiller Britney Spears i det givende øjeblik.
Du kan også se, hvor og hvornår der sidst blev spillet Britney.


Der er nok begrænset, hvad denne hjemmeside kan bruges til, men den er i hvert fald sjov!

mandag den 14. maj 2012

Magic Piano







Magic Piano er et spil lavet af Smule, som blandt andet også har lavet Magic Guitar og Magic Fiddle.
Spillet går ud på at spille på et magisk klaver – det giver lidt sig selv – hvor man skal ramme nogle prikker det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, med det rigtige antal fingre. Man kan få mellem 1 og 3 stjerner alt efter hvor godt, man har spillet sangen, og så får man også point. Hver dag får man en ny gratis sang, som ofte er en klassisk sang.
Når man spiller, får man Smoola, som er pengene i Magic Piano. Smoola kan man bruge til at købe nye sange. (Man kan også optjene Smoola ved at se en video, men det er begrænset, hvor mange videoer, man kan se om dagen)
Smule laver hver dag nye sange, som kan være alt fra pop-rock til klassisk, og der findes utrolig mange kendte sange, man kan købe, f.eks. ”Boyfriend” af Justin Bieber, ”Grenade” af Bruno Mars eller ”Bad Romance” af Lady Gaga. Inden man køber dem, kan man selvfølgelig se et ”preview” af sangen – det er jo på klaver, så det er meget anderledes end den originale sang.
Efterhånden som man spiller, stiger man i level og opnår achievements.
Man kan forbinde med både facebook og twitter – og der igennem kan man også invitere andre venner, sende sange og opnå Smoola og achievements på den måde.
Hvis man har lyst, kan man også spille freestyle eller lytte til andre rundt omkring i verden, der spiller.
Og hvis man tjener rigtig mange Smoola, kan man købe sig et andet instrument end klaver – men her taler vi mindst 300 Smoola (og det er pænt meget i forhold til, at en sang normalt koster 75 Smoola).

søndag den 13. maj 2012

Silverlit Spion helikopter



Det fantastiske kamera, der har taget billedet ovenover, sidder monteret på en fjernstyret helikopter fra Silverlit, mere specifikt en Silverlit Spionhelikopter. Der kan siges både godt og ondt om dette lille  vidunder (eller uhyre). 
Jeg har haft mange fjernstyrede helikopter, men denne her overgår klart alle de andre hvad angår styring. Den er også meget robust, og efter at jeg har banket den ind i hylder, reoler, bordkanter, borde, stole, op i loftet og ladet den falde 3 meter, hvorefter den ramte jorden, fungerer den stadig (næsten) upåklageligt. Jeg har oplevet problemer med at oprette forbindelse til min computer, og at jeg ikke kan aktivere kameraret, når jeg flyver. Men hvis man har lidt tålmodighed og prøver igen et par minutter efter, så virker den som regel igen.
Men som I kan se, er billederne, der er taget med kameraet på 1,3 megapixel, ikke de bedste i verden, og kan godt blive slørede, men da jeg tog disse, var der en del vind udenfor, hvilket leder mig ind på, at denne helikopter hovedsageligt kun er til indendørs brug, og selv i en let brise bliver den taget af vinden.
Her er et billede, der er taget med helikopteren holdt i hånden:
Som i kan se, er dette billede af lidt bedre kvalitet.

Jeg ville også have taget en video, men jeg havde lidt problemer med kameraret, så det blev ikke til noget.
En anden meget ærgerlig ting er den begrænsede mængde lagerplads. Helikopterens indbyggede lagerplads er på 128 MB og rækker ikke til mere end et par minutters optagelse, selvom helikopteren kan flyve i en hel del længere tid.
Helikopteren scorer point på opladningstiden, som kun er på ca. 30 minutter.
Den indbyggede mikrofon kan ikke bruges til så meget, når helikopteren flyver, da lyden mest er larm. Men hvis man lander et sted, kan den sagtens bruges til at lytte med, dog bliver det svært at bruge den til aflytning, da helikopteren desværre ikke fungerer som spionhelikopter, som navnet på helikopteren antyder. For før du har fået landet den, er den allerede blevet hørt, da den larmer meget. 
Med helikopteren følger også noget software til at finindstille kameraret på helikopteren.

Overordnet set er det en god helikopter, der kan bruges til mange timers sjov og ballade, og så kan man se alting fra en ny vinkel. Men det er nok ikke de billeder, man ville printe ud og hænge op på væggen.

torsdag den 12. april 2012

Draw Something


Efter 6 uger blev App'en "Draw something" Det mest populære sociale spil i verden.

I "Draw Something" går det ud på, at du får et ord, som du så skal forklare gennem et ord. Når du så har tegnet ordet, sidder der så en person andet sted på planeten, og gætter hvad det er du har tegnet. Hvis man svarer rigtigt får man point alt efter ordets sværhedsgrad. Den anden person sender så en tegning tilbage til den første spiller, og sådan fortsætter det.

Man kan spille mod en tilfældig,som App'en finder, eller du kan spille mod dine venner ved at logge på med Facebook.

Jeg har selvfølgelig selv testet app'en men jeg er ikke specielt begejstret for den. For det første kunne jeg ikke forbinde med Facebook. Derudover er det svært at lave nogle gode tegninger på en lille iphone skærm, selv med den tyndeste streg man kan vælge, da ens finger dækker for det man tegner. Derudover er det irriterende, hvis man spiller mod folk man ikke kender, at de ikke spiller seriøst, men tegner billeder af alt muligt andet.

score: 1 point af 5 mulige

mange af jer der har app'en er sikkert uenige, men når den mest vigtige funktion (Facebook) ikke virker, er der ikke meget at komme efter.

tirsdag den 27. marts 2012

Titanic 3D i Imperial - Eksklusive visninger!





James Camerons romantiske mesterværk bliver snart vist i Imperial!

Jack og Rose er tilbage på det skæbnesvangre skib! Titanic, James Camerons vinder af hele 11 Oscar-statuetter i 1997, har været under kærlig 3D-behandling og fremstår nu flottere og endnu mere betagende end nogensinde før - og nu får vi selvfølgelig mulighed for at opleve Titanic på Imperials enorme lærred via biografens nye, digitale projektor! Imperial viser kun filmen tre, så det er en helt eksklusiv mulighed for at opleve Titanic på det hvide lærred!

Man kan se filmen søndag den 8. april kl. 11:30, tirsdag den 10. april kl. 21:15 og torsdag den 12. april kl. 21:15. Billetterne kan bestilles på nummeret 70 13 12 11 eller online på linket HER.

fredag den 23. marts 2012

Den nye iPad


 
Som jeg før har lovet vil jeg nu skrive om den nye iPad som jeg har i hånden. Fantastisk! Det er nok det jeg vil sige. Når man tager den helt op til øjet kan man ikke engang se at der sidder små pærer. Det er der også en god grund til, opløsningen er nemlig 2048 x 1536 pixel. 

Når man først tænder Den nye iPad skal man, som på alle andre Apples håndholdte produkter som iPad, iPod og iPhonen, gå igennem en lille "check liste" hvor man lige skal angive hvor man bor, hvilket internet WIFI forbindelse man vil koble sig til og så videre... Og så er iPaden klar til brug!

Den er dog ikke chokerende når man tænker på udseendet, den minder alt for meget om en iPad 2. De runde kanter, der hvor højtaleren er placeret, knapperne. De har ikke tænkt nyt og kreativt med den her iPad, det som Apple har fokuseret på er at forbedre det som iPaden indeholder, for eksempel et bedre kamera som både tager bedre billeder men også er god til at fokusere på noget uden at skulle zoome alt for meget. 

tirsdag den 20. marts 2012

Songify


 Med Songify kan du lave din helt egen sang, hurtigt og enkelt.

Songify er en app der tillader dig at lave en sang, blot ved at tale. Først optager du dig selv tale, så vælger du sanger. Så arbejder app'en ved at tilføje twist, loop, og lægger musik på, og vupti, du har en sang!
Det er super nemt, og hvis du har lavet en god sang kan du selvfølgelig gemme den. 

App'en er gratis men du kan selvfølgelig opgradere app'en med flere stemmer mm.

og så kan du med app'en Autodance også få en fed dans til din sang. Den kan du læse mere om om et par dage.

fredag den 16. marts 2012

Pottery



Har du brug for at få tiden til at gå? Sidder du i bussen og har ikke internet? Vil du gerne spille et kreativt spil? Så læs mere om Pottery her!

Pottery er et spil, som er lavet af Infinite Dreams Inc. Spillet er et simpelt spil, hvor man skal forme en potte, derefter male den og sætte mønstre på den, som man selv vil. Når man har lavet den perfekte potte, skal man sælge den på auktion. Man få alt fra 1 mønt til 1000 mønter for sin potte. Mønterne kan man derefter bruge i en butik, hvor man køber nyt materiale, maling og mønstre til potten.

Man kan enten downloade spillet gratis, hvori man kan købe 20 forskellige malingsfarver og mønstre, eller man kan købe det for 12 kroner, hvori man får muligheden for at købe forskellige materialer til potten. Man kan også købe spillet til 30 kroner; Her har Infinite Dreams Inc. arbejdet hårdt på at opgradere grafikken. Jeg anbefaler ikke, at man downloader den dyreste til sin iPhone og iPod, men at man køber den til 12 kroner i stedet for. 

tirsdag den 13. marts 2012

Pig Chase



Med en ny IPad-app ved navn "pigchase" kan du nu spille med ægte levende grise.


Du skal i samarbejde med grisen guide en lyskugle over til et mål. Du sidder og trækker i lyskuglen på skærmen. I baggrunden kan du så se grisens snude bevæge sig over skærmen, som i virkeligheden står et eller andet sted i verden i en stald. i stalden er der så blevet bygget en skærm der svarer til din iPad(bare lidt større). Hver gang at grisen får kuglen til målet får den en godbid.


Den nye IPad-app er udviklet i et samarbejde mellem Wageningen’s universitet i Holland, Utrechts kunstskole og en hollandsk forskergruppe, Wageningen UR Livestock Research, som arbejder med intelligente løsninger for kvæg.



Game of the week! uge 11


Zuma Revenge!

I 2003 udkom et spil som hed Zuma til computere. I spillet er du en frø som skal beskytte en slags skat. Skatten skal beskyttes mod bolde som kommer i en række.

Nu har PopCap endeligt fået lavet en applikation til Apples APP store!

Med over 100 banner og 6 forskellige bosser kan du bruge flere timer foran din iPad, iPhone eller iPod! Der er også inkluderet power-ups og et Tiki Tempel hvori du kan se hvilke trofeer du har vundet.

Spillet koster lige nu 30 KR. men kan spilles gratis på computere på deres hjemmeside zuma-games.com

Spillet bør spilles på iPad siden at PopCap har designet spillet til fuld HD visning. Men kan også spilles på iPhone 3G eller en iPod 3 med mindst 16GB.

mandag den 12. marts 2012

Ugens applikation. Uge 11





Fra i dag af vil jeg begynde at skrive om ugens applikation til iPhones og iPods fra Apples APP store.

Monki Mi – H&M

Monki Mi er en gratis applikation som gør dine billeder mere kreative og sjove!

Med Monki Mi kan man tilføje mindst 20 forskelige rammer til dit billede. Der er også mulighed for at går ens hud lidt mere ”rent” på den måde forstået at man ikke kan se ujævnheder i huden. Monki Mi finder også dine øjne så du også kan justere dem større og mindre.

Udover rammer kan du også tilsætte halskæder, øreringe, hatte, munde, og meget mere!

Når du er færdig med at redigere dit billede kan du dele det på Facebook, Twitter og Tublr.
Et færdigt billede kan se sådan her ud:

Læs mere om applikationen HER

torsdag den 8. marts 2012

Den Nye iPad!





Igår, onsdag den 7 marts 2012, holdt Apple et foredrag om noget, der skulle blive endnu større end iPad 2. Alle håbede, at det skulle være en ny iPad. Og det blev det! Men alle troede, at den ville hedde iPad 3, men det gjorde den ikke. - Den hedder "Den Nye iPad"!

Nu kan alle rygter forsvinde og fakta komme på bordet.

Skærmen er som forventet en 2048 x 1536 pixel, som er dobbelt så meget som kvaliteten på iPad 2. Det er desuden noget, der kun plejer at være på skærme med mindst 42 tommer.

Batteriet i Den Nye iPad skal kunne holde til mindst 10 timers brug. På betingelse af et kraftigere batteri er at den nu er 9,4mm tyk.

Den Nye iPad indeholder nu en firekernet processor som er lige så kraftig som på mange computere.

Kameraet på Den Nye iPad er den samme som iPhone 4S har. jeg havde tidligere skrevet at programmet Siri ville følge med men det gør det desvære ikke. til gengæld får vi en knap som gør at du kan snakke og så vil den skrive det ned.

Man vil kunne købe to forskellige vertioner af Den Nye iPad: en med WiFi og en WiFi og 4G. Forskellen er hastigheden, når du surfer på internettet. Så er der også 3 størrelser for hver generation: 16GB, 32GB og 64GB.



OBS! Apple har dummet sig! De har ikke tænkt over at det 4G netværk som de har i USA er en anden frekvens end i resten i verden. I USA sender de 4G internet over   frekvenserne 700 og 2.100 MHz.  Her i danmark bruger vi 1.800 og 2.600 MHz, og vi får ikke senere 4G på 2.100 MHz, for de frekvenser er låst af myndighederne til kun at måtte bruges til 3G-mobiltelefoni. Så derfor vil jeg råde til enten at vente med at købe Den Nye iPad eller købe en iPad der kun har WiFi og ikke 4G. 

Den Nye iPad vil komme i butikkerne den 16 marts i USA, Tyskland, Canada, Storbritannien, Frankrig, Schweiz og Japan. Men vi bliver desværre nødt til at vente til den 23 marts, før vi kan købe den her i Danmark.

Nedenfor kan du se priserne for Den Nye iPad i USA.

Priserne for Den Nye iPad der kun har WiFi:
16GB=499$~2800 KR
32GB = 599$~3400KR
64GB = 699$~4000KR

Priserne for Den Nye IPad med WiFi og 4G:
16GB=629$~3500KR
32GB=729$~4100KR
64GB=829$~4700KR

Jeg vil skrive mere om den når den er ude i butikkerne!

onsdag den 7. marts 2012

iPad 3 (rygter)



I har nok hørt om at apple snart langserer en ny iPad 3 når som helst.

Hvis ikke har hørt om den eller ikke ved hvad den vil indeholde, så er du da nød til at læse mere!

Apple kan ikke lide at fortælle verden om hvad den vil indeholde og hvordan den vil se ud. Men som rygterne går, vil den blive helt fantastisk!

For eksempel siger man at den vil have en "firekernet A6-processor" som er noget af det bedste til dato. Det betyder at den vil være hurtigere til at forbinde til nettet, vil kunne loade dine spil meget hurtigere og du vil kunne arbejde med alt det du kan tænke på så hurtigt som du kan tænke!

iPadens skærm vil chokere dig når du ser den! Den vil have en skærm oplysning på 2048 x 1536 pixel som er den dobbelte kvalitet end på iPad 2.

Kameraet på bagsiden af iPad 3 vil formentlig blive opgraderet til et 8 mega pixel som vi kender fra iPhone 4s.

Man mener at iPad 3 vil blive 1-2mm tykkere på grund af et kraftigere batteri og dens 4G indlejring. Der er mange rygter om selve skærmens størrelse for enten bliver den 8 tommer i forhold til iPad 2 som har en 9,7 tomer skærm men til gengæld får man skåret den store ramme væk.

Man snakker om at stemmestyringsfeature som man kalder Siri vil også høre til den kommende iPad 3. Hvis vi er heldige så kommer der også en ny opgradering til IOS den vil hede IOS5 og kan muligvis hentes fra den 7. marts og vil kunne hentes til iPhones, iPads og iPod touch.

Det er desvære kun rygter og jeg vil skrive noget nyt, når den endelig udkommer!

følg os på Facebook og Youtube!


Hej alle!

Hvis I ikke har læst det på indlægget om Vooni action-kameraet, så ved i nok ikke om vores to ekstra sider!

Kom ind og like os på Facebook for at få opdateringer om nye indlæg!

Nu kan du også se de videoer på Youtube, som vi laver om de forskellige gadgets som vi skriver om!

tirsdag den 6. marts 2012

Vooni action-kamera


Vi har i denne weekend været i Sverige på en lille skitur.I den anledning havde vi købt os et par Vooni actionkameraer.(se vooni action-kamera her) (klik på "her")

Og MANNER (i stedet for at skrive f*ck) DET VAR FEDT!!!!

Videoerne i HD, var rigtige gode, men dog ustabile da vi ikke havde monteret dem ordenligt. Vi fandt derfor ud af, at  man ikke skal montere kameraret på ski eller snowboard, men hellere som hjelm-kamera, eller mest ideelt håndholdt.

I forhold til konkurrenterne, præsterer vooni kameraret godt. Her tænker jeg især på det, en del dyrere, Gopro. På turen var der deltagere med konkurrenten, og selvom Vooni optager i en lavere opløsning, giver det stadig flotte videoer. Dog er stabil montering et problem. Den bedste løsning, for et stabilt billede, var at sætte en sugekop på hjelmen. Det fungerede dog ikke på alle hjelme.

Vi testede også  hvor godt kameraret sad på en bilrude på vej derop, og på trods af hoppende kørsel blev de siddende. Senere fandt vi så ud af,at kamerarerne ikke bliver sidende, hvis overfladen og sugekoppen ikke er rene.

Vi fik en masse gode videoer, og har planer om en film, men der skal lige laves en hel del redigering. indtil da, har vi en lille film, som kan ses her. (klik på "her")

Udover billedet, fungerede kameraret godt, bortset fra at vi begge havde fjernbetjeninger, som så tændte og slukkede for BEGGE kamerarer.

Derudover skulle det være stød og vandtæt. Begge holdt sneen ude, og begge overlevede, næsten. Det ene kamera fik ødelagt hjørnet af det beskyttende glas foran, under et styrt hvor det blev banket med ful fart ned i noget is, dog udenfor synsvidden.

Overordnet prægsterede Vooni godt. Det eneste store problem, var at vi ikke havde det med oppe på færgen, mellem Helsingør og Helsingborg, hvor Kronprins Frederik sad :D


torsdag den 1. marts 2012

Cookies



I dag træder googles privatlivs politik i kraft (du kan læse om den her ), men de er ikke de eneste der overvåger dig.

Men det er ikke kunne Google vi skal være efter. Når du surfer rundt på internettet, er er stor sansynlighed for, at en eller flere af de sider du surfer på, lægger såkaldte "Cookies" på din Computer. ordet "Cookie" skal ikke tages i sin bogstavlige forstand, men er en mængde data som en hjemmeside lægger på din computer. Det kan fx. være en cookie der husker dit kodeord til facebook eller et andet sted. men det kan også være en Cookie der sporer din færden på internettet. Dette er desværre lovligt i mange lande.

Men der er midler imod det. Nogle spyware programmer fjerne disse automatisk, eller advarer dig imod dem.




Hidemyass.com

Du kan også bruge "hidemyass.com" som burde beskytte dig mod disse angreb. Du går bare ind på hjemmesiden, hvor du så kan indtaste en hjemmeside og surfe derfra. Du kan også få hidemyass som udvidelse til Mozilla Firefox - browseren.

Du kan finde hjemmesiden her




Firefox har nu også lancerert en anden tilføjelse kaldet Collusion.

Gennem denne kan du se de cookies de forskellige hjemmesider lægger på din computer. Den laver et net som så vokser jo mere du surfer.

Du kan finde tilføjelsen her




Oprettelse af Google-ID




Jeg er blevet spurgt om, hvordan man kan kommentere på indlæg i bloggen. Så har jeg svaret, at man bare skal logge ind på sin Google-ID, men det er jo lidt svært hvis man ikke har en.

Først skal man trykke HER og skrive sine personlige oplysninger.

Læg mærke til, hvis du krydser den nederste boks af, så vil Google sælge dine oplysninger til forskellige reklamebureauer og myndigheder!
Du kan læse mere om det HER.

Når du har trykket "næste trin" får du så at vide at din konto nu er blevet oprettet!

Nu kan du være med til at komme med forslag og konstruktive kommentarer til vores blog.

OBS! Vi skal acceptere din kommentar før den bliver offentlig

For at blive fast læsser skal du oprette en Blogger-ID med din nye Google-ID. Det kan du gøre HER.

Held og lykke med at oprette din Google-ID og god fornøjelse!

onsdag den 29. februar 2012

ADVARSEL! DIT PRIVATLIV ER PÅ KANTEN TIL DØDEN!


Den 1. marts ændrer Google sin privatlivspolitik
Har du en Google-konto, for eksempel Gmail eller Youtube? Så vil det være smart at læse dette indlæg!
Den 1. marts vil Google ændre deres privatlivspolitik.
De vil overvåge alle dine informationer, og det, du interesserer dig for, sådan så de kan finde præcis det, du interesserer dig for.
Ja, det lyder jo himmelsk, at man finder alt meget nemmere, men er det nu også det?
Google vil sælge dine private informationer til forskellige reklamebureauer. Det betyder, at du højst sandsynligt vil få helt andre søgeresultater end både dine børn, søskende, venner, kolleger og alle andre, som du kender.
Du er dog ikke uden muligheder! Ved at slette søgehistorikken fra dine kontoer og samtidig standse den, kan du nemlig forhindre det og dermed bevare dit privatliv på nettet.
Har Google registreret, at du er kristen og venstreorienteret, kan du eksempelvis fremover blive fri for links om buddhisme og lavere skatter – medmindre du specifikt søger efter det.
Men hvordan bevarer du privat livet? Følg de nemme trin!
Du kan slette og standse søgehistorikken fra din Google-konto ved hjælp af fire simple trin:
1. Gå til google.com/history
2. Log ind på din Google-konto
3. Tryk ”Fjern hele Weboversigten”
4. Tryk ”OK”

Det samme gør sig gældende for din YouTube-konto.

Her kan du fjerne din historik på følgende måde:
1. Log ind på din YouTube-konto
2. Gå til youtube.com/my_history
3. Tryk ”Ryd hele visningsoversigten”
4. Tryk ”Pause viewing history”




tirsdag den 28. februar 2012

QR-kode



Har du set sådan et billede på vejen, avisen eller andre steder? Det er da klart! Det som du kan se er en QR-kode. De er MEGA hotte lige nu!

QR-koden er en slags ”stregkode” som blev lavet af et japansk firma som heder Denso-Wave i 1994. I dag kan man selv lave en kode på hjemmesiden Kayka.

Da Denso-Wave lavede QR-koder, var de lavet til at de skulle bruges i produktionen af biler, hvor delene til bilerne blev forsynet med stregkoderne, så de robotter der bygede billerne automatisk kunne genkende dem.

For at skanne koden skal man have en Smartphone, iPod, iPad, eller andre tablets med et kamera. Man skal bare downloade en applikation som heder Scan, Tage et billede af QR-koden og så finder den ud af hvor den fører en hen til.

Prøv selv at skanne koden foroven og se hvor du kommer hen!

Minecraft - spillestile


I det første indlæg om Minecraft, skrev jeg meget generelt om Minecraft. Denne gang vil det handle mere om spillestilene. (Du kan læse det første indlæg her)

Der er mere til Minecraft end den såkaldte "survival mode", hvor det hovedsagligt bare handler om, at overleve, som navnet antyder. Men lad os lige koncentrere os om denne først.

I survival mode handler det som sagt om at overleve, men under visse regler. F. eks. skal du for at kunne nedbryde sten gøre det med en hakke, hvis du vil beholde materialet og bruge det i dine bygninger. Disse kan man selvfølgelig lave af forskellige materialer, men for at hugge sten er det lige meget hvilket. Det tager også tid at nedbryde de forskellige materialer. Man er også delvist bundet af tyngdekraften. I Minecraft kan en hel del materialer flyve, men nogle f. eks. grus og sand kan ikke. Derudover kan du også dø af monstrene, der prøver at slå dig ihjel.

En anden spillestil er "Creativ mode" Her er der ingen grænser.


Du kan flyve, og du har alle de blokke du vil have, til rådighed gennem en menu, Som set her.
Her har du adgang til næsten alle blokke i spillet. . Du skal heller ikke bruge værktøj til at nedbryde blokke, og det kræver kun et klik. Creative-mode, handler derfor som navnet antyder om at bygge. Du kan heller ikke dø, som i survival.

Sidst men ikke mindst er der Multiplayer.

Det er ikke en spillestil som de to andre, men det er her at Minecraft udmærker sig selv, ved at du her kan spille med dine venner. Du kan både spille som Survival og Creativ på samme tid, så dem der bare vil bygge kan gøre det, samtidig med at dem der gerne vil spille "ærligt" kan gøre det.




mandag den 27. februar 2012

Google Chrome eller Internet Explorer?





I dag er der mange forskelige internet browsere men hvilken skal man vælge?
Når man får sin computer for første gang er der installeret Internet Explorer på den. Og det er der gode grunde til. For eksempel er Internet Explorer den mest brugte internet browser og så er det også det også det ældste.
Men bare fordi at mange bruger den er det jo ikke ens betydning med at det er det bedste, vel? Nej for Google Chrome blevet testet som den sikreste og hurtigste Internet browser i hele verden. Og så er den også mega nem at bruge!
Når du skal søge efter noget behøver du ikke at go på Google.dk men bare skrive det du vil søge efter på adresselinjen op øverst:



For det andet bliver din ”toolbar” ikke fyldt op med forskellige programmer som vist:

For at undgå sådan nogle problemmer skal man ikke downloade noget som man bare aksepterer uden at vide hvad det er.

For at downloade Google Chrome skal man bar følge disse nemme trin:
Download programmet Her
Tryk:







Og følg de nemme trin.

Har i yderligere spørgsmål så stil dem gerne 

søndag den 26. februar 2012

Skype


Har du en ven, familie medlem eller en kollega som du skal snakke med? Så vil jeg anbefale Skype. Med Skype kan du snakke gratis med nogen som sider lige ved siden af dig eller på den anden side af Jorden. Hvis du har et Webcam kan du også have videoopkald med den person du snakker med. 

Men har du flere som du skal snakke med på samme tid? Så er Skype da det mest ultimative program! Du kan snakke med så mange venner du kan tænke på. Med programmet kan du også skrive til dine kammerater. Der er en nem chat brugerflade hvor du også kan indsætte smileyer. Med Skype kan du også sende billeder fra ferien eller en film til projektopgaven eller endda dine lyd filer!

OBS! Hvis A.C.T.A gennemføres så skal man passe på med dette!

Programmet kan downloades her

God fornøjelse

Spotify - en musik revolution

Først fik vi Itunes, som prøvede at gøre det slut med pirat-kopiering, ved at sælge næsten al musik i verden for 6 kr. Så fik vi Spotify. Spotify er et program der tillader dig, at høre næsten al musik i verden gratis. Spotify "streamer" musik, som du så kan høre. At "streame" betyder at musikken ikke lægger på din computer, men et andet sted. Computeren hører så musikken derfra. Derfor skal du være forbundet til internettet for at bruge Spotify gratis-versionen.

Ja, du læste rigtigt, det er GRATIS. Det bedste ved Spotify er, at det er lovligt. Hver kunstner får de penge der svarer til den andel, af alt Spotify musik der er hørt. Altså hvis din sang er blevet hørt 1 gang, ud af alle de 10 sange der er blevet afspillet, så får du 10% af indtægterne. Så spørger du sikkert: Hvilke indtægter, det er jo gratis?  Ja, men til gengæld er der reklamer på programmet. Desuden kan du kun høre gratis musik, i 6 måneder. Derefter er det stadig gratis, men du kan kun høre hver sang ca. 4 gange om måneden, og derfor har Spotify lavet købs-versionerne, unlimited og premium.

Unlimited:

pris: 49 kr.
Du får: ubegrænset  streaming af musik og ingen reklamer

Premium:

Pris 99 kr.
Du får: ubegrænset streaming af musik, ingen reklamer, offline mode (du behøver ikke at være på internettet, for at høre musikken) og Spotify på mobilen,så du også kan have din musik her.

Det er egentlig meget simpelt at komme i gang.

1. download Spotify her
2. log på med Facebook
3. HØR MUSIK!

så enkelt er det.

lørdag den 25. februar 2012

Minecraft




Som mit første indlæg, har jeg valgt at skrive om Minecraft. 

Selvom mange af jer sikkert allerede kender til Minecraft, så har jeg alligevel valgt at skrive om Minecraft, da der er en sandsynlighed for at der stadig er nogen derude, der ikke kender til det. Efter min mening er Minecraft et meget specielt, simpelt men stadig banebrydende spil. Minecraft et såkaldt ”sandkasse-spil”. Det betyder at der ikke er noget egentligt mål man skal nå. Spillet er et 1. persons spil, altså du er hovedpersonen, som du så styrer. 

Spillet handler egentlig bare om at overleve. Du starter med, kun at have dig selv, og så går du ellers bare i gang. Minecraft verdenen ligner vores, men der er en forskel. Om natten kommer der monstre frem, som vil prøve at dræbe dig. Derfor skal du have et hus eller en hule, som du kan gemme dig i om natten. Men du kan også blive udenfor, og kæmpe mod monstrene. Det er dig der bestemmer. Du kan i starten kun fælde træer og grave i jord. Så kan du bruge træet til at lave værktøj og våben. Træ-værktøj gør det muligt for dig at hugge sten. Stenen kan du så bruge til at lave bedre værktøj, så du kan få adgang til jern osv. Du kan også finde kul, guld, diamanter og meget mere. Jo bedre materialer (diamant er det bedste), jo dybere i jorden lægger de. Derfor er det dejligt at Minecraft verdenen er fuld af grotter. 

Minecraft er en verdens mest populære computerspil. Jeg synes personligt specielt godt om online delen, hvor du kan spille med dine venner. Johan som er den anden der skriver på denne blog, har en server som vi spiller på. Det er utrolig underholdende, og faktisk også utroligt, hvordan man kan få så mange timer til at gå med at placere klodser, og slås mod monstre. Vi har også en Youtube-kanal. Den har lige nu kun en video, da vi måtte kassere alle vores andre videoer, der laggede for meget.