søndag den 13. maj 2012

Silverlit Spion helikopter



Det fantastiske kamera, der har taget billedet ovenover, sidder monteret på en fjernstyret helikopter fra Silverlit, mere specifikt en Silverlit Spionhelikopter. Der kan siges både godt og ondt om dette lille  vidunder (eller uhyre). 
Jeg har haft mange fjernstyrede helikopter, men denne her overgår klart alle de andre hvad angår styring. Den er også meget robust, og efter at jeg har banket den ind i hylder, reoler, bordkanter, borde, stole, op i loftet og ladet den falde 3 meter, hvorefter den ramte jorden, fungerer den stadig (næsten) upåklageligt. Jeg har oplevet problemer med at oprette forbindelse til min computer, og at jeg ikke kan aktivere kameraret, når jeg flyver. Men hvis man har lidt tålmodighed og prøver igen et par minutter efter, så virker den som regel igen.
Men som I kan se, er billederne, der er taget med kameraet på 1,3 megapixel, ikke de bedste i verden, og kan godt blive slørede, men da jeg tog disse, var der en del vind udenfor, hvilket leder mig ind på, at denne helikopter hovedsageligt kun er til indendørs brug, og selv i en let brise bliver den taget af vinden.
Her er et billede, der er taget med helikopteren holdt i hånden:
Som i kan se, er dette billede af lidt bedre kvalitet.

Jeg ville også have taget en video, men jeg havde lidt problemer med kameraret, så det blev ikke til noget.
En anden meget ærgerlig ting er den begrænsede mængde lagerplads. Helikopterens indbyggede lagerplads er på 128 MB og rækker ikke til mere end et par minutters optagelse, selvom helikopteren kan flyve i en hel del længere tid.
Helikopteren scorer point på opladningstiden, som kun er på ca. 30 minutter.
Den indbyggede mikrofon kan ikke bruges til så meget, når helikopteren flyver, da lyden mest er larm. Men hvis man lander et sted, kan den sagtens bruges til at lytte med, dog bliver det svært at bruge den til aflytning, da helikopteren desværre ikke fungerer som spionhelikopter, som navnet på helikopteren antyder. For før du har fået landet den, er den allerede blevet hørt, da den larmer meget. 
Med helikopteren følger også noget software til at finindstille kameraret på helikopteren.

Overordnet set er det en god helikopter, der kan bruges til mange timers sjov og ballade, og så kan man se alting fra en ny vinkel. Men det er nok ikke de billeder, man ville printe ud og hænge op på væggen.

1 kommentar: